Fremtiden skabes nu

Fremtiden skabes nu


Idéen til D&K Gruppen opstod en sommerdag under et æbletræ, hvor spørgsmål som, "kan det virkelig passe at større er bedre, når det handler om kvægrådgivning?" og "hvordan kan vi skabe en arbejdsplads, hvor tillid og glæde er de bærende parametre frem for kontrol og krav?" 
Tænk hvis man kunne? Og tænk, hvis der faktisk var nogle ”små-driftsfordele”?
Den 1. september 2018 var et alternativ til mange af de store rådgivningshuse skabt. 
Vi arbejder med mælkeproducenter og mælkeproduktion ud fra værdierne: 

Udvikling   •   Tillid   •   Tilgængelighed

Udvikling fordi det er vigtigt, at turde udvikle og flytte sig. Og det allermest udviklende er, når vi også tør at lave fejl. Vi udfordrer almindelige ansættelsesforhold for at skabe den bedste arbejdsplads til folk. 
Vi tror på, at fremtiden afhænger af de beslutninger vi tager og de valg vi træffer.
Det gør en forskel at dygtiggøre sig

Hos os synes vi, det gør en forskel, at der er tid til at dygtiggøre sig. Det er en fordel, at have et fagområde, hvor man kan få lov at være superklasse. Netop derfor henviser vi til hinanden, når vi støder på særlige problemstillinger. Støder vi på problemstillinger, hvor vi ved, at der findes kompetencer uden for vores egen lille gruppe, som kan løse dem bedre, er vi ikke for fine til at henvise vores kunder til de bedste andre steder. Det tror vi skaber tillid og de bedste resultater hos kunderne. 
I vores Gruppe har Dorte, Aage og Rasmus bestået eksamen som fagrådgiver inden for kvæg. 
Det betyder, at de har været igennem et tre årigt efteruddannelsesforløb sammen med nogle af landets bedste kvægdyrlæger. Her er rådgivningsmetoder og tværfaglighed blevet trænet, og faglige kompetencer blevet knivskarpe. 
Share by: